5 råd: Sådan vælger du et tagfirma

Det kan du læse omBenyt et tagfirma med Byg GarantiTjek kundeanmeldelserTjek tagfirmaets årsregnskabIndhent tilbud gennem en byggeformidlerFå hjælp af en bygherrerådgiver En tagrenovering kan være en omfattende og dyr proces som medfører store ændringer i hverdagen, mens arbejdet pågår. Man kan for eksempel ikke bebo huset, mens der lægges nyt …

Verificeret af fagekspert

En tagrenovering kan være en omfattende og dyr proces som medfører store ændringer i hverdagen, mens arbejdet pågår. Man kan for eksempel ikke bebo huset, mens der lægges nyt tag. Tilsvarende kan fejl og mangler ved tagrenoveringen medføre dyre skader på resten af huset i form af fugt, råd og svamp, som kan være dyrt at udbedre. Derfor er det vigtigt at vælge et tagfirma som er til at stole på, når man renoverer taget, og som stiller dig gunstigt som boligejer ved fejl og mangler i arbejdet. Læs 3 råd til at vælge et tagfirma til din næste opgave nedenfor.

Benyt et tagfirma med Byg Garanti

Dansk Industri har etableret en garantifond ved navn Byg Garanti, som dækker tab med op til 150.000 kr. inkl. moms per byggesag. Efter tagarbejdet er færdigt, dækker garantien i op til tre år for synlige fejl og op til ti år for skjulte fejl og mangler. Hvis du ser synlige fejl i det nye tag (f.eks. manglende teglsten eller lignende), dækkes dette altså i op til tre år. Ved skjulte fejl (f.eks. utæt tag) dækkes dette i op til ti år. Hvis tagfirmaet er medlem af DI Dansk Byggeri, er det også omfattet garantiordningen.

Tjek kundeanmeldelser

Internettet er fyldt med kundeanmeldelser for byggeentrepriser, og det gælder typisk også tagfirmaer. Der findes adskillige platforme med kundeanmeldelser for tagfirmaer, blandt andet Trustpilot, Google Local mv. Tjek gerne kundeanmeldelser igennem for at se, om der er tale om et hæderligt og ærligt tagfirma med god kundeservice. Du kan bl.a. finde et kvalitetsbevidst tagfirma i København.

Tjek tagfirmaets årsregnskab

Hvis du virkelig vil dykke ned i din research og sikre dig, at det tagfirma du har valgt ikke går konkurs og du dermed har mistet dine penge, er det en god idé at kigge tagfirmaets årsregnskab igennem. Mange tagfirmaer er nemlig registreret som enten ApS eller A/S, hvorfor du har fuld adgang til firmaets årsregnskab.

Du kan tilgå virksomheders regnskaber gennem Erhvervsstyrelsens Datacvr.virk.dk eller – en noget mere brugervenlig løsning – proff.dk. Her indtaster du blot firmaets CVR-nummer og kan tilgå alle relevante finansielle oplysninger. Her er det en god idé at være særlig opmærksom på firmaets gæld relativt til virksomhedens aktiver. En virksomhed uden gæld har meget lille sandsynlighed for konkurs, mens en virksomhed med høj grad af kortfristet og langsigtet gæld relativt til aktiver er i højere risiko for konkurs.

Indhent tilbud gennem en byggeformidler

Det kan være en god idé at indhente tilbud på tagrenoveringen gennem en byggeformidler. Online byggeformidlere har nemlig en interesse i tilfredse kunder, og hvis et tagfirma har tilpas mange utilfredse kunder, vil det være i byggeformidlerens interesse at smide tagfirmaet af platformen. Mange byggeformidlere har desuden diverse garantiordninger.

Få hjælp af en bygherrerådgiver

Det kan være en god idé at tilkøbe hjælp fra en bygherrerådgiver, som kan stå for at gennemse tilbuddet fra tagfirmaet, koordinere med tagfirmaet og efterse det færdige arbejde for fejl og mangler. Som almen boligejer kan det nemlig være svært at gennemskue, hvis man ikke har megen erfaring fra tidligere opgaver, mens en bygherrerådgiver på daglig basis hjælper boligejere.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse: / 5. Antal stemmer:

Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme denne artikel.

Da du fandt denne artikel nyttig...

Del artiklen, hvis du har lyst!

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel?

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst på siden.