Er gulvet i dagligstuen ved at være mæt af dage? Trænger soveværelset til et nyt lyst gulv for at matche indretningen? Eller er du i gang med at give hele boligen en tiltrængt renovering, og mangler du derfor gode råd om gulvlægning?
I denne guide bliver du klogere på gulvlægning generelt set. Vi zoomer ind på forskellige spørgsmål om hele processen, hvilke typer af gulv du kan og bør vælge og hvordan du får den bedste pris på en professionel gulvlægger.
Gratis og uforpligtende tilbud på gulvlægning
Søger du en god pris på gulvlægning? I samarbejde med 3byggetilbud.dk giver vi dig muligheden for at få 3 gratis og uforpligtende tilbud på gulvlægning. På den måde kan du hurtigt og nemt finde ud af, hvor meget det skal at få lagt dit nye gulv.
→ Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på gulvlægning
Vi begynder dog ved begyndelsen og ser nærmere på, hvad der forstås ved begrebet ’gulvlægning’.
Hvad er gulvlægning?
Gulvlægning er en proces, hvori man anlægger nyt gulv i et eller flere rum i boligen. Gulvlægning kan foretages på to overordnede måder:
- Man kan anlægge nyt gulv ved at fjerne det eksisterende gulv, hvorefter man monterer det nye gulv. Dette er den hyppigst anvendte metode, og du får dermed et helt nyt gulv, som matcher dine ønsker til rummet.
- Alternativt kan du få lavet det, man kalder et svømmende gulv. Et svømmende gulv er en proces, hvori man anlægger det nye gulv oven på det eksisterende gulv. Dermed kommer gulvet højere op i rummet, men til gengæld kan det bruges som efterisolering af det eksisterende gulv.
Når du skal have lavet nyt gulv i hjemmet, skal du tage stilling til en række forhold. Du skal først og fremmest vælge, hvilken gulvtype du ønsker. Der findes nemlig et utal af valgmuligheder, herunder trægulve, laminatgulve, klikgulve og klinkegulve.
Og for at gøre det endnu mere forvirrende, så findes der også en lang række yderligere varianter af materialer under hver gulvtype. Vi kigger nærmere på valg af gulv længere nede i afsnittet ’Hvilke typer af gulvlægning findes der?’.
Hvad koster gulvlægning?
Prisen på gulvlægning afhænger af så mange faktorer, at det er umuligt at give et entydigt svar. Når du skal vælge gulvtype og gulvlægger, så skal du dog tage højde for andet og mere end prisen.
Nogle af de elementer, du skal tage højde for, når du skal prøve at regne dig frem til prisen på gulvlægning er følgende:
- Gulvtype – Gulvets type og materiale har stor betydning for den samlede pris. Vælger du et massivt plankegulv i mørkt egetræ, som er ekstra slidstærkt, så vil prisen i sagens natur være væsentlig højere end et billigt laminatgulv. Ekstra ydelser såsom gulvvarme eller isolering af gulvet vil også øge den endelige pris.
- Kvadratmeter – Et andet vigtigt element for prisen er selve mængden af gulv, du skal have anlagt. Det giver selvfølgelig sig selv, men det er vigtigt at tage med i dine overvejelser, når du skal have udført gulvlægning. Måske kan du nøjes med et rum eller et par rum til at begynde med, i stedet for partout at ville skifte gulv i hele boligen på én gang.
- Gulvlægger – Prisen på gulvlægning varierer også meget fra firma til firma. Pris og kvalitet hænger oftest sammen, og du bør derfor tænke to gange, før du vælger den første og billigste gulvlægger, du kan finde. Omvendt er det heller ikke altid sikkert, at de dyreste firmaer leverer den tilsvarende bedste kvalitet, og du bør derfor bruge lidt tid på at indhente tilbud og træffe dit valg på et mere oplyst grundlag.
- Holdbarhed – Gulvets holdbarhed påvirker prisen direkte. Vælger du et gulv med lang holdbarhed – herunder massive trægulve i mørkt træ – så vil prisen også være højere. Omvendt kan du på længere sigt spare penge ved at vælge den bedste kvalitet fra starten, da du ikke skal vedligeholde eller udskifte gulvet lige så ofte.
Der er som sagt mange faktorer, som påvirker prisen på din gulvlægning. Vi har foretaget en generel undersøgelse af kvadratmeterprisen for at give dig en idé om prisniveauet for et solidt kvalitetsgulv i massiv fyrretræ
Vær opmærksom på, at prisoverslaget ikke er repræsentativt for hele landet, da der er taget udgangspunkt i markedets øverste prisniveauer fra bl.a. hovedstadsområdet:
- 30 kvadratmeter massivt trægulv i 22 mm. tyk fyr med 22 meter tilhørende fodpaneler (gammelt gulv fjernes): 462,50 kr. – Kvadratmeterpris: 1.082 kr.
OBS: Der er mange fordele ved at anlægge nyt gulv i god kvalitet fra starten af. En væsentlig fordel, som mange sjældent overvejer, er, at hvis du en dag vil sælge dit hus, så vil et gulv med lang holdbarhed i høj kvalitet være med til at give salgsprisen et boost.
Ligeledes kan du overveje at anlægge gulvvarme i samme ombæring. Boligkøbere går nemlig efterhånden ofte efter boliger, hvori der er gulvvarme i forvejen, så de ikke selv skal anlægge det. Vær dog opmærksom på, at gulvvarme fungerer bedste under gulv, som ikke er lavet i træ.
Sådan får du det bedste tilbud
Hvis du ikke selv er typen, der har kompetencerne eller tålmodigheden til at anlægge et helt nyt gulv på egen hånd, så får du brug for en professionel gulvlægger.
Det er heldigvis blevet nemmere og mere tilgængeligt for os danskere at finde frem til de bedste priser på gulvlægning direkte på nettet.
Ved at bruge en såkaldt prissammenligningstjeneste kan du indhente tilbud på gulvlægning helt gratis og uforpligtende.
Den største og mest anvendte tjeneste på dette område i Danmark er 3byggetilbud.dk. På 3byggetilbud.dk kan du hurtigt og gratis indsende din opgave, hvorefter du bliver kontaktet med 3 tilbud på gulvlægning.
Fordele ved 3byggetilbud:
- Du betaler ingenting for at anvende servicen – indhentning og modtagning af de 3 tilbud er 100% gratis og uforpligtende
- Du betaler kun, hvis du vælger at tage imod et af tilbuddene. Dermed er du sikker på at få et godt udvalg af vælge mellem, før du forpligter dig på nogen måde.
- Priserne på gulvlægning vil oftest være relativt billigere for dig, når du bruger en tilbudsside såsom 3byggetilbud.dk. Dette skyldes, at firmaerne konkurrerer internt om at få dig som kunde – og da det er dig, der træffer beslutningen, så er det også dig, de forsøger at overtale direkte ved bl.a. at give så god en pris som muligt.
Du bruger 3byggetilbud.dk ved at klikke dig ind på hjemmesiden og udfylde formularen på siden. Du skal bl.a. beskrive din byggeopgave – i dette tilfælde gulvlægning.
Giv så mange detaljer, du kan, herunder gulvtype, kvadratmeter, specielle ønsker til gulvet eller andet. Dette er med til at give 3byggetilbud og deres tilknyttede kvalitetsgodkendte gulvlæggere en bedre idé om, hvad opgaven kommer til at koste.
→ Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på gulvlægning
Hvilke typer af gulvlægning findes der?
Du kan vælge mellem en del forskellige gulvtyper samt måder at anlægge det nye gulv på. Som vi også kort var inde på i starten af guiden, så kan du vælge at fjerne det eksisterende gulv, før du anlægger det nye, eller du kan vælge at lave et svømmende gulv som alternativ til efterisolering.
Dette bør du overveje, hvis dit nuværende gulv er koldt, men du ikke kan komme til at efterisolere det. Så kan det være en effektiv og prismæssig fornuftig løsning af anlægge et såkaldt svømmende gulv.
Svømmende gulve har også den ekstra fordel, at de reducerer trinstøj i højere grad. Det kan være en behagelig bonus, hvis du bor i fleretageshus eller i lejlighed.
Vi anbefaler: Brug en håndværker, der er medlem af Byg Garanti for et bedre resultat
Anlægning af svømmende gulv foregår i sin enkelthed ved, at der først bliver etableret et isoleringslag med hårde isoleringsbatts oven på dit nuværende gulv, hvorefter man anlægger det helt nye gulv.
Uanset hvilken gulvlægningstype du vælger, så skal du også tage stilling til valg af gulvtype. Herunder får du en liste over de mest anvendte gulvtype og -materialer, samt hvad fordelene ved hver enkelt type er:
- Trægulv – Der findes mange forskellige slags trægulve, herunder parketgulve, plankegulve og massive trægulve. Fordelene ved trægulve er bl.a. det smukke udsende, de mange designmæssige muligheder samt utroligt høje levetid og holdbarhed afhængig af træsort og konstruktion.
- Vinylgulv – Vinylgulv er et materiale lavet af blandingsprodukter, herunder pvc, klor og blødgørende stoffer. Det fås i forskellige niveauer af blødhed og har følgende fordele: Det fås i et utal af designs og variationer, det er slidstærkt, og det kan sættes sammen, hvormed det bliver vandtæt.
- Flisegulv – Et flisegulv er lavet som enten naturstensfliser eller keramiske fliser. Med et flisegulv får du et gulv, som kræver næsten ingen vedligeholdelse, det er let at rengøre, det er relativt billigt at lave, og så fungerer det godt sammen med gulvvarme.
- Klinkegulv – Et klinkegulv minder på mange områder om et flisegulv. Klinkerne er også lavet som keramiske fliser af brændt ler og kvartssand. Med et klinkegulv vil du opleve minimal vedligeholdelse og billige priser, og et klinkegulv er desuden ekstra slidstærkt og fungerer også optimalt sammen med gulvvarme.
- Epoxygulv – Epoxygulve passer godt til alle rum i boligen, da det kan fås i alle farver. Derudover er epoxygulve slidstærke, skridsikre og lette at rengøre.
- Linoleumsgulv – Linoleumsgulv er typisk fremstillet af linolie, harpiks og forskellige melsorter. Det giver en lyddæmpende effekt til gulvet, det er slidstærkt, det er behageligt at gå på, og så kræver det minimal vedligeholdelse.
- Betongulv – Et betongulv er en af de mest slidstærke gulvtyper. Betongulve er lavet af cement, grus og vand, og det kan anvendes i alle boligens rum og værelser. Betongulve er endvidere relativt billige at etablere, og så kan de designes på mange måder i form af maling, indfarvning og polering.
- Gummigulv – Et gummigulv er enten lavet af naturligt eller kunstigt gummi. Det har den fordel, at det er skridsikkert, blød og komfortabelt at gå på, og så kræver det minimal vedligeholdelse.