Det kan du læse om
- Hvad koster maling af trægulvet?
- Priseksempler for maling af trægulvet
- Hvornår er det en god idé at male trægulvet?
- Møntprøven: test, om dit trægulv bør afslibes før det males
- Sådan maler du selv trægulvet
- 1. Krads alle fuger ud og slib til
- 2. Fug til, hvis du vil undgå sprækker i gulvet
- 3. Støvsug og rens af med grundrens
- 4. Dæk til med malertape
- 5. Mal tyndt lag langs fodlister
- 6. Inddel trægulvet i mindre felter for at sikre et ensartet maleresultat
- 7. Maling af trægulvet
- 8. Fugning af første lag med akrylspartelmasse
- 9. Slib spartelmassen til
- 10. Andet lag maling
- 11. Tredje lag maling
- Hvad koster det at male trægulvet selv?
Hvis trægulvet er begyndt at se slidt og medtaget ud, kan det ved visse trægulve være en god idé at male det. Sammenlignet med helt nye gulve, er en maling af trægulvet en særdeles budgetvenlig løsning, som giver et flot resultat.
Før du trægulvet males, er det nødvendigt først at afslibe gulvet. Nedenfor finder du vores prisberegner til opgaven samt gode råd, inden du går i gang.
Ønsker du tre gratis tilbud på maling af gulvet, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får tre forskellige tilbud fra tre forskellige malerfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
- Malertilbud i hele landet uanset opgavens omfang
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til opgaven
- Hurtigt svar
Hvad koster maling af trægulvet?
Nedenfor finder du vores prisberegner på maling af trægulvet, som bygger på indhentning og analyse af adskillige tilbud fra en række gulvfirmaer.
Prisen for maling af trægulv afhænger af en række faktorer, herunder:
- Gulvareal: jo flere kvadratmeter trægulv som skal males, jo højere vil prisen være.
- Gulvafslibning: for de fleste trægulve vil det være nødvendigt med en afslibning, før malerarbejdet påbegyndes. Gulvafslibning koster typisk 60-80 DKK per m2 udført af en professionel. Hvis man selv vælger at udføre afslibningen, skal man have fat i en slibemaskine.
- Antal lag maling: man kan godt nøjes med to lag maling på trægulvet, men man får som regel et flottere resultat, hvis man lægger 3-4 lag maling på trægulvet. Jo flere lag maling man lægger, jo mere maling skal man bruge og jo mere kommer den endelige pris selvsagt til at være.
Priseksempler for maling af trægulvet
Nedenfor har vi samlet priseksempler på maling af trægulv for at overskueliggøre, hvad man skal regne med at det vil koste i forskellige scenarier
Priseksempel: maling af 60 m2 trægulv inklusive gulvafslibning
- Udført af professionel maler
- Tre lag maling af gulvareal på 60 m2: 10.200 DKK
- Grundig gulvafslibning af 60 m2 trægulv: 4.740 DKK
- Inklusive grundrens og fugning af huller og revner i trægulvet
Samlet pris: 15.436 DKK alt inklusive (også kørselstillæg)
Priseksempel: maling af 60 m2 trægulv uden gulvafslibning
- Udført af professionel maler
- Tre lag maling af gulvareal på 60 m2: 10.200 DKK
- Uden gulvafslibning men med spærregrunder
- Inklusive grundrens og fugning af huller og revner i trægulvet
Samlet pris: 10.695 DKK alt inklusive (også kørselstillæg)
Priseksempel: maling af 60 m2 trægulv uden gulvafslibning (gør-det-selv)
- Gør-det-selv
- Tre lag maling af gulvareal på 60 m2: 6.600 DKK
- Uden gulvafslibning men med spærregrunder
- Inklusive grundrens og fugning af huller og revner i trægulvet
Samlet pris: 6.600 DKK alt inklusive
Hvornår er det en god idé at male trægulvet?
Mange vælger at få malet deres trægulv, hvis det ser gammelt, hærdet og medtaget ud, eller hvis det er for tyndt til at blive slebet. Det er også ideelt at få malet sit trægulv, hvis man tidligere har haft sømmet et gulvtæppe eller linoleumsgulv til dit trægulv. Når gulvtæppet eller linoleumsgulvet fjernes, vil der ofte være søm eller huller i trægulvet, som ikke ser kønne ud og derfor skal repareres. I stedet for en dyr gulvafslibning, kan man nøjes med en maling af trægulvet.
Om det er en god idé at få malet sit trægulv afhænger også af trægulvets nuværende bæreevne, som du kan læse mere om nedenfor:
Bæreevne: Undgå knirken og nedslidt trægulv ved at få det malet
En særlig fordel ved at male trægulvet fremfor at få det slebet er, at man undgår et knirkende og nedslidt trægulv. Det er normalt, at et trægulv løbende skal slibes, så mærker, hakker og ridser i trægulvets overflade forsvinder. Men når du har slebet dit trægulv tilpas mange gange, kan det også blive så tyndt, at det påvirker bæreevnen. Det kan du blandt andet opleve ved, at trægulvet begynder at knirke, når du går på det. Hvis du allerede oplever et trægulv, som knirker, kan du med fordel få det malet i stedet for at få det slebet endnu engang. Det giver både et flot resultat, men vil også kunne bidrage til trægulvets bæreevne, så det ikke knirker.
Møntprøven: test, om dit trægulv bør afslibes før det males
Møntprøven anvendes ofte af professionelle fagfolk til at vurdere, om malingen kan binde sig til dit trægulv og dermed om det er nødvendigt at få foretaget en grundig gulvafslibning, før man begynder at male, eller om man kan nøjes med en let slibning. Overordnet set drejer prøven om at teste ved et lille område af trægulvet, om malingen binder sig uden omfattende gulvafslibning. Møntprøven foregår som følger:
- Find et lille område af trægulvet, f.eks. i et diskret hjørne på 5 x 5 cm eller 10 x 10 cm, hvor du tester malingens bindeevne.
- Slib det lille områdes trægulv let med sandpapir, krads fuger ud, støvsug og rens efter med grundrens (som du ellers ville gøre, hvis du skulle male hele trægulvet). Vent derefter til området er tørt.
- Påfør et lag maling på det lille område af trægulvet og lad det tørre i et døgns tid.
- Find en mønt frem og begynd at skrabe i det område, som du har malet.
- Hvis malingen kradser af, vil det være nødvendigt at få slebet hele gulvet, før du kan male gulvet. Hvis malingen fortsat sidder intakt, kan du straks gå i gang med at male hele dit trægulv.
er et gammelt fænomen, som de fleste professionelle fagfolk har benyttet sig af gennem de sidste mange år. Det er en prøve, der udføres for at se, om malingen kan binde sig til dit trægulv eller om det slipper lidt.
Prøven går ud på at du finder et lille område i din bolig, hvor du vasker og sliber trægulvet. Det kan være et område af 5 x 5 cm eller 10 x 10 cm. Herefter maler du det lille område og lader det tørre et døgn. Efter et døgn finder du din mønt frem og begynder at skrabe i det område, som du har malet. Hvis malingen kradser af, vil det være nødvendigt at få slebet hele gulvet, før du kan male gulvet. Hvis malingen fortsat sidder intakt, kan du straks gå i gang med at male hele dit trægulv.
Sådan maler du selv trægulvet
Man kan godt selv male trægulvet, men for at få et flot resultat er det vigtigt at man er grundig med forarbejdet. Derudover bør man også være opmærksom på, at det er et omfattende arbejde, hvorfor det for nogle vil give bedst mening at få hjælp af en professionel maler. Nedenfor finder du en trin-for-trin guide til selv at male trægulvet.
1. Krads alle fuger ud og slib til
Større ujævnheder fjernes først med et skrabejern i årernes retning, og herefter slibes med sandpapir korn 120. Du bør tjekke, om hele trægulvet skal afslibes ved den såkaldte møntprøve (se i tidligere afsnit). Skal hele gulvet slibes, er det en fordel at bruge en slibemaskine. På et brædde- eller plankegulv er det vigtigt at være omhyggelig med at kradse fugerne ud og støvsuge grundigt. Ellers kommer der snavs i malingen, som forringer malingens levetid.
2. Fug til, hvis du vil undgå sprækker i gulvet
Hvis man vil have et trægulv uden sprækker mellem gulvbrædderne og uden åbne fuger, skal fugerne først kradses rene, hvorefter de lukkes med akrylfugemasse. Gamle gulve udvider sig ikke, så fugemassen kan sagtens holde i siderne.
Det bliver pænest, hvis fugen ligger et par millimeter under gulvniveau. Så beholder gulvet sin bræddestruktur, og malingen slides heller ikke af fugerne. En fugepatron rækker til 2-3 kvadratmeter, så der går nogle patroner til et helt gulv.
3. Støvsug og rens af med grundrens
Gulvet støvsuges og vaskes grundigt i grundrens, og fugerne kradses rene. Brug en hård børste, så det er til at komme helt i bund. Skyl efter med rent vand, og lad gulvet gennemtørre helt.
4. Dæk til med malertape
Ved fodlister og dørtrinskanter og andre steder, hvor der ikke skal males, dækkes af med malertape. Vælg evt. en uv-resistent tape, der ikke efterlader limrester, selvom den sidder længe.
5. Mal tyndt lag langs fodlister
Et tyndt lag maling smøres på med en pensel langs fodlisterne og andre steder, hvor man ellers ikke kan komme til med en malerrulle. Derefter er man klar til at male med malerrulle.
6. Inddel trægulvet i mindre felter for at sikre et ensartet maleresultat
For at få et flot og ensartet malerresultat af trægulvet, bør man følge det såkaldte ‘vådt-i-vådt’-princip. Det betyder, at malingen hele tiden skal være ‘våd’ (dvs. ikke tørret) i de områder, som man maler. Maler man i et område, hvor malingen allerede er blevet tør, bliver der nemlig meget synlige overlap, som ikke giver et pænt og ensartet resultat.
For at holde styr på arbejdet deles gulvet op i mindre felter, der hver passer til en rullefuld maling. Når man maler dem i en bestemt rækkefølge, sikrer man, at nabofelterne altid er våde.
Se illustration til højre. Gulvet deles op i mindre felter. På den måde sikrer man, at nabofelterne altid er våde.
7. Maling af trægulvet
Malingen rulles på med en kortluvet malerrulle (dvs. malerrulle uden skaft) i et tyndt lag. Start i det ene hjørne, og rul på i et frisk tempo i gulvbræddernes længderetning. Mal vådt i vådt, og sørg for, at malingen dækker ens. Derefter venter du et døgns tid til første lag maling er tørt.
8. Fugning af første lag med akrylspartelmasse
Når første lag maling er tør, spartles alle småskrammer, revner og ujævnheder med akrylspartelmasse.
9. Slib spartelmassen til
Når spartelmassen er tør, slibes reparationerne pænt i niveau, og hele gulvet slibes let med slibepapir korn 120. Herefter støvsuges og vaskes gulvet grundigt.
10. Andet lag maling
Næste lag maling rulles på. Undgå at male i nøjagtig de samme felter som ved første lag, så “samlingerne” forskydes. Rul i længderetningen, og vær grundig, så malingen dækker helt.
11. Tredje lag maling
Tredje lag rulles på i tværgående retning i forhold til de to første lag. Er det nødvendigt med et fjerde lag for at dække, rulles det også på tværgående, men med forskudte “samlinger”.
Hvad koster det at male trægulvet selv?
Hvis man først har literprisen på den maling, som man ønsker at male med, kan man begynde at regne på, hvad det vil koste, hvis man selv maler trægulvet. Samlet set bør man regne med en kvadratmeterpris ved gør-det-selv maling af trægulvet på mellem 70 DKK (hvis man kun benytter to lag maling og uden spærregrunder) til 170 DKK (fire lag gulvmaling samt tre lag spærregrunder).
Pris på gulvmaling
For de fleste vandbaserede gulvmalinger vil literprisen typisk være mellem 160-190 DKK. En liter maling rækker typisk 6-8 m2 gulv, og kvadratmeterprisen per lag vil således være cirka 30 DKK (175 / 6 = 29 DKK). Med forskellige lag maling vil prisen per kvadratmeter således se ud som følger:
- 2 x lag gulvmaling: 2 x 30 DKK = 60 DKK per kvadratmeter malet gulv
- 3 x lag gulvmaling: 3 x 30 DKK = 90 DKK per kvadratmeter malet gulv
- 4 x lag gulvmaling: 4 x 30 DKK = 120 DKK per kvadratmeter malet gulv
Pris på spærregrunder til ubehandlet træ
Hvis du ønsker at male et trægulv, som er ubehandlet (f.eks. som ikke er lakeret), skal du bruge spærregrunder til det ubehandlede træ, inden du begynder at male. Spærregrunderen sikrer, at knaster og udtræk fra træet ikke ”slår igennem” den færdige maling. Selv knaster i gamle trægulve, kan efter noget tid trække igennem malingen, og give nogle meget grimme pletter.
Spærregrunder koster ca. 160 DKK literen, og har en rækkeevne på 8-12 kvadratmeter per liter. Det svarer til en kvadratmeterpris på ca. 16 DKK (160/10 = 16 DKK). Man kan nøjes med to lag spærregrunder til ubehandlet trægulv, men man får ofte et pænere resultat med tre lag.
- 2 x lag spærregrunder: 2 x 16 DKK = 32 DKK
- 3 x lag spærregrunder: 3 x 16 DKK = 48 DKK
Pris på sandpapir, grundrens, spartelmasse, værktøjer mv.
Foruden selve malingen og eventuelt spærregrunder, skal man også budgettere med ekstra udgifter til sandpapir, grundrens, spartelmasse, malerværktøj mv. Her bør man forvente, at udgifterne ligger under 400 DKK.