Det kan du læse om
- Hvad koster isolering af gulvet?
- Priseksempler på isolering af gulv
- Hvornår bør man isolere gulvet?
- Hvor meget sparer man årligt ved at isolere gulvet?
- Skal jeg vælge 100 mm, 200 mm eller 300 mm isolering?
- Hvad afhænger prisen på gulvisolering af?
- Hvad er en gulvisolering?
- Hvilke regler gælder der for isolering af gulvet?
- Hvilke typer gulvisolering findes der?
Du kan spare penge på varmen og få et bedre indeklima med gulvisolering. Det er en dyr investering, men som regel også en god investering, som tjener sig selv ind efter få år som resultat af en reduceret varmeregning. Det koster mellem 1.300-3.000 kr. inkl. moms per m2 gulv at isolere gulvet, og prisen vil bl.a. afhænge af, hvilken metode der anvendes til at isolere gulvet.
Ønsker du tre gratis og uforpligtende tilbud på isolering af gulv, anbefaler vi, at du udfylder formularen til vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige isolatører på isolering af dit gulv – uanset opgavens omfang. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
- Hurtigt svar og med tilbud i hele landet
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til opgaven
Hvad koster isolering af gulvet?
Fordi der findes forskellige former for gulvisolering, er det meget forskelligt, hvad prisen kommer til at være. Det kommer helt an på, hvad der er muligt i dit hjem, og hvilken form for isoleringsmateriale du vælger.
Der vil dog aldrig være tale om egentlig billig gulvisolering. I stedet handler det om, at du holder det op imod det både det bedre indeklima en gulvisolering giver og de penge som du sparer på varme.
Nogle overordnede priser på gulvisolering er:
- Ca. 1.300-1.700 kr. per kvadratmeter, hvis du skal have brækket gulvet op, lagt ny isolering nedenunder og lagt et nyt gulv på
- Ca. 3.000 kr. per kvadratmeter, hvis du skal have lagt et helt nyt terrændæk under boligen
- Ca. 2000 kr. per meter, hvis du vil have isoleret fundamentet og soklen udefra
Du kan prøve vores prisberegner nedenfor, som bygger på gennemsnitspriser indhentet af Gulvlaegger.dk fra udvalgte isoleringsfirmaer:
Priseksempler på isolering af gulv
For at kvalificere den endelige pris på en gulvisolering, kan vi tage udgangspunkt i et par priseksempler. Det kan give dig et bedre overblik over, hvad en gulvisolering kommer til at koste i dit tilfælde.
Priseksempel: Komplet gulvisolering af 100 m2 gulv
- 100 kvm gulvflade
- Hele gulvet brækkes op, ny isolering lægges nedenunder og nyt gulv etableres.
- Pris: 120.000 kr. alt inkl.
Priseksempel: Ny terrændæk under 100 m2 gulv
- 100 kvm gulvflade
- Helt nyt terrændæk etableres under boligen.
- Pris: 240.000 kr. alt inkl.
Priseksempel: Fundament og sokkel på 60 m isoleres udefra
- 60 meter fundament i længde
- Fundament og sokkel isoleres udefra
- Pris: 96.000 kr. alt inkl.
Rockwool Danmark har udarbejdet nedenstående video, som forklarer, hvordan terrændæk isoleres:
Hvornår bør man isolere gulvet?
Som tommelfingerregel trænger gulvet til at blive isoleret, hvis:
- Det eksisterende isoleringslag er mindre end 100 mm
- Bygningen fra før 1979
- Gulvet ikke allerede er blevet grundigt efterisoleret
- Der skal etableres gulvvarme, renoveres badeværelse, eller gulvet på anden måde skal renoveres eller udskiftes
Sidstnævnte er særlig aktuel, hvis det kun er muligt at isolere gulvet ved at rive det eksisterende gulv op. Hvis der alligevel skal anlægges nyt gulv kan det nemlig være en god anledning til også at få isoleret gulvet i samme ombæring, så du ikke skal rive gulvet op af to omgange.
Er du i tvivl om hvorvidt der er isoleret med mindre end 100 mm., om bygningen er fra før 1979, eller om gulvet på anden vis allerede er efterisoleret, kan du følge nedenstående trin:
Gulvet er som regel isoleret tilstrækkeligt, hvis din bolig er opført efter 1979
I 1977 udkom et bygningsreglement med krav, som trådte i kraft 1. februar 1979, der stillede højere krav til isolering af gulve i nye huse. Derfor kan man som hovedregel sige, at gulvene i huse fra 1979 og frem er meget bedre isoleret end før 1979.
Der er som regel ingen grund til at efterisolere under gulvet, hvis huset er bygget efter 1979. I så fald lever huset op til skrappe energikrav i Bygningsreglementet, da det blev bygget – bl.a. med hensyn til mængden af isolering under gulvet. Som oftest er der mellem 100 og 150 mm isolering.
Men er dit hus bygget før 1979 er det meget muligt, at gulvet ikke er efterisoleret siden, hvorfor der kan være gode argumenter i at isolere gulvet.
Er du i tvivl om, hvornår din bolig er opført, kan du benytte dig af Tinglysningsbogen:
- Klik dig ind på Tinglysning.dk
- Log ind med NemID eller MitID
- Indtast adressen på din bolig
- I et af dokumenterne tilknyttet boligen bør det fremgå, hvornår bygningen er opført
Sådan ser du, om gulvet allerede er efterisoleret
Som hovedregel er isoleringen under gulvet tilstrækkelig, hvis isoleringslaget er 300 mm eller derover. Det svarer nemlig til det energikrav, som fremgår i Bygningsreglementet for 2018.
Det kan sjældent betale sig at efterisolere, hvis isoleringslaget er 100 mm, med mindre du alligevel skal have gulvet op.
Det vil dog være de færreste boligejere, som ved, om deres gulv er efterisoleret eller hvor meget isolering der er under gulvet. Det kan du heldigvis selv undersøge:
- Klik ind på enten filarkiv.dk eller weblager.dk
- Log ind med NemID eller MitID, hvis du har navne- og adressebeskyttelse
- Hvis du ikke kan finde din kommune, kan du forsøge på kommunens egen hjemmeside, typisk under byggeri
- Vælg din kommune i oversigten
- Søg efter din adresse
- Find bygningstegninger i oversigten
- De fleste filer ligger som pdf-filer, og de relevante tegninger findes ofte under emnerne “ombygning”, “tilbygning”, “beboelse” mv.
- Hvis du ikke kan finde tegninger af huset, kan du tjekke isoleringslaget under gulvet ved at fjerne et gulvbræt. Vælg en af de brædder, der ligger inde langs væggen. Så ses det ikke så meget, at brættet har været taget op, og det er nemmere at få af og på igen.
Ved renovering eller udskiftning af gulvet er gulvisolering et lovkrav
Skal der etableres gulvvarme, badeværelset renoveres eller skal gulvet på anden måde renoveres eller udskiftes, vil det være et lovkrav, at gulvet i samme ombæring efterisoleres jf. Bygningsreglementets BR18. Dette krav gælder kun gulve, der i forvejen ikke lever op til BR18 krav om isolering af gulvet.
Hvor meget sparer man årligt ved at isolere gulvet?
Af øvrige isoleringstiltag er gulvisolering er ikke den mest økonomiske investering man kan foretage. Man sparer typisk 3.000-7.000 kr. ved at isolere gulvet i den årlige varmeregning, mens en komplet gulvrenovering sammen med gulvisolering typisk koster 80.000-150.000 kr. En gulvisolering har altså – sammenlignet med andre isoleringstiltag – en meget lang tilbagebetalingstid.
Når det er sagt, kan gulvisolering være en god løsning, hvis gulvet alligevel skal renoveres. I mange tilfælde vil det sågar være et lovkrav at isolere, hvis gulvet alligevel skal renoveres jf. Bygningsreglementets BR18.
Skal jeg vælge 100 mm, 200 mm eller 300 mm isolering?
Om du skal vælge 100 mm, 200 mm eller 300 mm isolering til gulvet vil afhænge af, hvor meget gulvet i forvejen er isoleret. De gældende lovkrav til isolering af gulvet er 300 mm jf. Bygningsreglementets BR18.
Hvad afhænger prisen på gulvisolering af?
Prisen på gulvisolering vil bl.a. afhænge af:
- Typen af gulvisolering
- Gulvareal
- Landsdel, da timeprisen på gulvlægger bl.a. vil afhænge af landsdelen
Hvad er en gulvisolering?
En gulvisolering sikrer, at du får et langt mere tæt gulv. Det er der en lang række fordele ved. Først og fremmest kan du bedre holde varmen, når du er i dit hjem. Det er slut med have kolde fødder på grund af et koldt gulv. Derudover kan du også spare penge på varmeregningen – i mange tilfælde er der mange penge at hente hvert år.
Når du vil isolere dit gulv, har du flere forskellige muligheder. Det kommer dels an på, hvad der er nedenunder dit gulv: kælder, krybekælder eller terrændæk, og om du alligevel skal have udskiftet gulvet eller have udført andre former for arbejde.
Er der kælder under dit hus, er det forholdsvis simpelt for dig at isolere gulvet: du får nemlig bare loftet i kælderen isoleret. Er der derimod krybekælder eller terrændæk under dit hus, kan det straks blive sværere. Det samme er tilfældet, hvis det er en etageadskillelse, som du gerne vil isolere, eller hvis du vil gøre selve fundamentet tættere.
Når du skal i gang med at isolere dit gulv, er det en god ide, at du kontakter en energivejleder eller en byggesagkyndig. Det kan du for eksempel gøre via dit forsyningsselskab eller ved at finde en via nettet. De kan udføre en måling af dit hjem og på den måde finde ud af, hvor varmen forsvinder hen, og om det kan betale sig for dig at isolere dit gulv.
Hvilke regler gælder der for isolering af gulvet?
Det er Bygningsreglementet, der sætter kravene for, hvor godt isoleret dit gulv skal være. De er udarbejdet i forhold til et EU-direktiv på området, der skal sikre, at bygninger lever op til nogle fælles standarder. I takt med, at reglerne bliver ændret, skal du selvfølgelig ikke hele tiden ændre på din bolig, men når du kaster dig ud i isolering af dit gulv, skal du leve op til reglerne.
Ifølge reglerne skal isoleringen være på mindst 300 mm. I mange boliger kan det dog ikke betale sig for dig at efterisolere, hvis din gulvisolering er på 150 mm – en såkaldt mangel på rentabilitet. I så fald kan man undtages disse krav, jf. Primabolig.dk.
Hvis du bor i en fredet bygning, gælder der dog andre regler for dig. I det tilfælde bør du tale med kommunalbestyrelse om, om de vil slække på kravene i forhold til Bygningsreglementet.
Hvilke typer gulvisolering findes der?
Der findes forskellige former for isolering af gulve. Hvilken du vælger, kommer helt an på, hvordan din bolig er opbygget. I nogle tilfælde vil det være muligt at sprøjte et isolerende granulat ind under gulvet. I andre tilfælde er gulvisolering med plader det bedste bud. Der skal hele dit nuværende gulv brækkes op, for at det er muligt.
Pladerne kan bestå af en lang række forskellige materialer. Det kan for eksempel være flamingo eller Sundolitt gulvisolering. Gulvisolering med flamingo er ikke bare med til at gøre dit hjem varmere. Isolering af gulvet med flamingo gør det også mere stødabsorberende, så dine trin på gulvet bliver mere lydløse. Sundolitt plader ligner flamingo: De er store hvide plader, der er meget lette og nemme at skære til i den rigtige størrelse.
Isolering af gulv på strøer, krybekælder og mellem sokkelsten
Når du skal have isoleret dit gulv, er der som nævnt stor forskel på, hvordan det er lagt. Er det lagt på strøer oven på et terrændæk eller som en etageadskillelse, skal der isoleres mellem strøerne. Har huset derimod en krybekælder, hvor det hviler på sokkelsten, skal isoleringen gribes helt anderledes an.
Hvis du har en kælder, er det klart den nemmeste måde for dig at isolere dit gulv. Der isolerer du bare kælderens loft – så er dit gulv i stueetagen langt tættere.
Har du krybekælder, kan du vælge, om du vil fjerne krybekælderen og skabe et terrændæk, isolere gulvet nede fra krybekælderen, eller om du vil isolere selve soklen og fundamentet, så der ikke trænger kold luft ind i krybekælderen. Hvilken løsning, du vælger, bør blandt andet afhænge af, hvor tør din krybekælder er, og om du alligevel står over for et stort arbejde med huset.
Isolering af gulv på 1. sal
Er det gulvet på 1. salen, som du gerne vil have isoleret, kommer det an på, om det er en let eller en tung adskillelse af etagerne. En let adskillelse er fremstillet i træ, mens en tung er fremstillet af beton. I træadskillelsen er det i nogle tilfælde muligt at sprøjte isoleringsgranulat ind mellem strøerne.
Er det ikke muligt, vil du typisk, som med en betonadskillelse, skulle se på både at isolere loftet i stueetagen og at isolere gulvet på 1. salen. Det er lidt sværere end i kælderen, da den typisk ikke bliver brugt til beboelse. Derfor betyder det ikke så meget, at der bliver taget et stykke af loftshøjden. Det gør det i stuen og på 1. salen.
Isolering af gulv med gulvvarme
Har du allerede gulvvarme i dit gulv, vil det typisk ikke være relevant for dig at isolere. I det tilfælde kan du eventuelt se på, om du skal isolere og fundamentet og soklerne. Skal du have installeret gulvvarme, er det dog netop en rigtig god anledning til, at du også får efterisoleret dit gulv. Det er med til at gøre, at du får meget mere glæde af varmen fra gulvet.
Det kommer dog helt an på, om du skal bryde dit gamle gulv op for at få gulvvarme, eller om du kan etablere gulvvarmen oven på dit nuværende gulv. Hvis du kan det, behøver du ikke at isolere det yderligere. Du kan dog overveje at lægge gulvvarmeplader som isolering, hvis højden i rummet tillader det.
Isolering af gulv i uopvarmet skur
Hvis dit skur ikke er isoleret, kan der komme frost i løbet af vinteren. Det kan beskadige de genstande, der står i det. Derfor kan det være en god ide, at du får isoleret gulvet. Det bedste er, at du fik det gjort allerede, da skuret blev bygget.
Isolering af skuret kan foregå med et lag af perlesten eller ærtesten nederst, derefter flamingo eller mineraluld, ovenpå det sand eller grus og til sidst fliser.
Isolering af gulv i udestue
Typisk bruger du ikke din udestue om vinteren, og der er derfor ikke et lige så stort behov for, at gulvet bliver isoleret. Der skal dog være noget isolering i gulvet, da det ellers giver mulighed for, at fugt og svampe kan trives i din udestue.
Isolering af gulv i kolonihavehus og sommerhus
Lige som i et almindeligt hus, kan det være rart, at du investerer i isolering af gulvet i sommerhuset. Når du bruger det hele året, er det rart, at der er ikke fodkoldt om vinteren. Som med et almindeligt hus kan det enten kræve, at du brækker hele gulvet op, eller at du får sprøjtet isoleringsgranulat ind, hvis det er muligt. Det bør dog også være en afvejning i forhold til, hvor meget sommerhuset er værd, da det jo er et dyrt projekt.
Et kolonihavehus bruger du typisk ikke i vinterhalvåret. Derfor har du ikke lige så stort behov for, at gulvet bliver isoleret. Det er dog vigtigt, at du sørger for, at gulvet er ordentligt isoleret, så der ikke kommer fugt i huset om vinteren.
Der er ikke de samme krav til isolering i sommerhus og kolonihavehus i Bygningsreglementet, som der er til almindelige boliger.