Det kan du læse om
Er du en af de mange danskere, der har fået flere penge mellem hænderne og derfor besluttet dig for at investere i et hus, eller i en ejendom til udlejning. Der er mange måder man kan investere sin penge på, men en af de mest sikre, er at investere i fast ejendom, enten til en selv, eller til at leje ud. Når man køber ejendom, så er der rigtig mange faktorer der spiller ind, som man skal være opmærksomme på. Vi har samlet nogle af de vigtigste i denne artikel, for at give dig mulighed for at være godt klædt på, og så forberedt som muligt, inden du hopper ud på markedet og finder en ejendom at investere i.
1) Benyt dig af en boligadvokat
Det første skridt du bør tage, er at finde en boligadvokat der kan repræsentere dig og varetage dine interesser. Der er mange juridiske aspekter involveret, når man skal købe fast ejendom og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de forskellige paragraffer, love og regler. Derfor bør du som det første, hyre en boligadvokat som kan rådgive dig igennem hele processen. En boligadvokat er også god at have på hånden, i tilfælde af at man lejer sin ejendom ud og får problemer med en lejer. Her kan advokaten står for kommunikationen mellem dig og lejer, og hvis nødvendigt, repræsentere dig i en eventuel retssag.
2) Ejendommens tilstand
Det siger lidt sig selv, at man skal finde ud af hvad stand den ejendom man har kig på, er i. Det er lidt det samme som at købe en brugt bil. Det er nødvendigt at finde ud af hvor mange kilometer den har kørt, hvilke reparationer der er blevet foretaget, samt andre ting der kan være medvirkende til at bestemme bilens stand og risikoen for at den vil gå i stykker. Derfor er det en god idé at bruge nogle penge på at få udformet en tilstandsrapport af et uafhængigt firma. Hvis du gerne vil have en sådan rapport udarbejdet, kan du få det gjort hos tilstandsrapport-pris.dk. Her kan du få 3 tilbud, hvor du så efterfølgende kan vælge det tilbud der passer dig bedst.
3) Økonomien i det
Hvis der er tale om at du ønsker at investere nogle af dine egne penge, så skal du selvsagt ikke tænke på finansieringen af ejendommen. Hvis der er tale om en investering, skal du i stedet se på hvad driftsudgifterne på ejendommen er, indregne udgifter til reparationer og udbedringer, og herefter sætte huslejen efter dette. Det er fint hvis lejerne kan betale udgifterne til ejendommen igennem lejen, men det vil selvfølgelig være bedst, hvis du også kan tjene penge på det. Hvis du skal have finansieret noget af købsprisen, så skal du have fundet et realkreditselskab eller en bank, der kan hjælpe dig med dette. Hav i mente at der med stor sandsynlighed vil være tale om, at du selv skal have nogle penge op af lommen, hvis det drejer sig om en ejendom til udlejning. Det vil du også skulle hvis du køber hus privat, men ikke i lige så stort omfang.