Det kan du læse om
- Hvad koster nyt parketgulv per m2?
- Prisberegner: Beregn prisen på nyt parketgulv
- Hvad er et parketgulv?
- Priseksempler for nyt parketgulv
- Hvad bør opgavebeskrivelsen til nyt parketgulv indeholde?
- Hvilken træsort skal jeg vælge?
- Skal jeg også få lagt strøer til mit nye parketgulv
- Gør-det-selv parketgulv
- Vedligeholdelse af parketgulv
Med et flot parketgulv kan du skabe et stilfuldt og klassisk hjem. Gulvet kan holde i mange år, men kræver slibning af og til.
Parketgulve er utroligt populære i de danske hjem, ikke mindst i vores stuer, hvor gulvet er med til at give en naturlighed og spil til rummet. Det skyldes, at parketgulve er udført i ægte træ som eg, bøg og ask, og at træstykkerne er langt kortere end dem, der bliver brugt til plankegulve.
Hvad koster nyt parketgulv per m2?
Du kan også se kvadratmeterpriser for et nyt parketgulv nedenfor. Som det kan ses nedenfor, vil kvadratmeterprisen for et nyt bl.a. afhænge af hvilken træsort, parketgulvet skal være i.
Tabel 1: Kvadratmeterpris på parketgulv (inkl. montering af gulvlægger)
Træsort | Parketgulv, pris per m2 inkl. moms | Massivt plankegulv på bjælker pris per kvm |
---|---|---|
Ahorn | 800-900 kr. | 1.100-1.300 kr. |
Ask | 700-850 kr. | 1.000-1.200 kr. |
Eg | 750-850 kr. | 1.000-1.200 kr. |
Fyr | 750-850 kr. | 1.000-1.100 kr. |
Mahogni | 850-1.000 kr. | 1.100-1.300 kr. |
Foruden selve parketgulvet vil der også være forarbejdet forbundet med gulvlægningen. Det gælder navnligt fjernelse af det eksisterende gulv samt eventuelt nye strøer og nye fodlister.
Husk, at parketgulv kræver fast underlag. Det kan derfor muligvis være nødvendigt også at montere nye strøer/træbjælker på underlag.
Tabel 2: Pris på tillæg (inkl. montering af gulvlægger)
Tillæg | Pris inkl. moms |
---|---|
Fjernelse af eksisterende gulv | 240-300 kr. per m2 |
Nye strøer/træbjælker på underlag (undergulv) | 110-170 kr. per m2 |
Nye fodlister | 210-250 kr. per meter |
Prisberegner: Beregn prisen på nyt parketgulv
Det er ikke billigt at få lagt et parketgulv, men til gengæld har et parketgulv en levetid på mellem 50-100 år ved korrekt vedligeholdelse. Et parketgulv koster typisk mellem 700-1.000 DKK inkl. moms og aflønning af gulvlægger.
Du kan prøve nedenstående prisberegner og se hvad dit parketgulv kommer til at koste. Husk, at prisen som prisberegneren anviser kun er et estimat. Hvis du vil have et præcist bud på, hvad dit gulv kommer til at koste, anbefaler vi, at du benytter formularen til 3byggetilbud.dk her. Du vil efterfølgende modtage tre tilbud på dit nye parketgulv af tre forskellige gulvfirmaer indenfor få hverdage.
Data anvendt i nedenstående prisberegner bygger på kvadratmeterpriser indsamlet af Gulvlaegger.dk for udvalgte gulvfirmaer:
Få 3 uforpligtende tilbud på nyt gulv med parket
3byggetilbud.dk formidler årligt mere end 65.000 håndværkeropgaver. De kan med sikkerhed også klare din gulvopgave. Når 3 gulvfirmaer konkurrerer om din opgave, er du sikret den bedste pris.
4,6 på Trustpilot
Baseret på mere end 3.000 anmeldelser
Entreprisegaranti
Som dækker fejl og mangler med op til 35.000 kr.
Tilbud i hele landet
Med netværk af flere tusinde gulvlæggere i hele Danmark
Hvad er et parketgulv?
Udover, at du kan vælge mellem forskellige typer af træ, kan du også vælge parketgulve med forskellige former for opbygning. Den mest kendte er formentlig sildebensparket, hvor træet bliver lagt i et skråt mønster. Det giver et utroligt flot spil til rummet.
En anden mulighed er, at du vælger en trestavsparket. Der bliver gulvet bygget op med baner med tre stykker træ i forskellige længder ved siden af hinanden. Det giver en høj grad af dynamik med de forskellige mønstre og længder af træ ved siden af hinanden.
Priseksempler for nyt parketgulv
40 m2 parketgulv i eg
Denne opgave omfattede nyt parketgulv i stue samt gang i en lejlighed. For at parketgulvet kunne lægges, skulle der først monteres nyt underlag, ligesom det eksisterende gulv skulle fjernes.
- 40 m2 parketgulv i eg
- 15 meter nye fodlister
- Fjernelse af eksisterende gulv
- Nye strøer
- Inkl. aflønning af gulvlægger
- Samlet pris: 51.850 DKK inkl. moms og montering
- Kvadratmeterpris: 1.300 kr.
60 m2 parketgulv i ask
Denne opgave omfattede nyt parketgulv af ask i stue samt gang i en lejlighed. For at parketgulvet kunne lægges, skulle der først monteres nyt underlag, ligesom det eksisterende gulv skulle fjernes.
- 60 m2 parketgulv i ask
- 20 meter nye fodlister
- Fjernelse af eksisterende gulv
- Nye strøer
- Inkl. aflønning af gulvlægger
- Samlet pris: 76.000 DKK inkl. moms og montering
- Kvadratmeterpris: 1.266 kr.
Hvad bør opgavebeskrivelsen til nyt parketgulv indeholde?
Når du indhenter tilbud på nyt parketgulv fra 3byggetilbud, bør følgende indgå i opgavebeskrivelsen:
- Addressen
- Gulvfladens areal i kvadratmeter hvor der ønskes nyt trægulv
- Om der ønskes parketgulv eller massivt plankegulv
- Ønsket træsort
- Om fjernelse af eksisterende gulv skal indgå i tilbuddet
- Om nye strøer/træbjælker på underlag skal indgå i tilbuddet
- Om nye fodpaneler skal indgå i tilbuddet og i så fald ønsket antal meter fodpaneler
Derudover er det en god idé at vedlægge fotos af det eksisterende gulv. Hvis der er nogle af tingene som du er i tvivl om (f.eks. den ønskede træsort eller om nye strøer er nødvendigt), kan du blot udelade det i opgavebeskrivelsen – eller bemærke, at du er i tvivl.
Eksempel på en opgavebeskrivelse
“Vi bor i en villa på [adresse] og ønsker at indhente tilbud på nyt parketgulv. Der skal lægges nyt trægulv på i alt 120 kvadratmeter i [parketgulv eller massivt plankegulv] og vi ønsker gulvet i [træsort]. Tilbuddet skal også omfatte [fjernelse af eksisterende gulv og/eller nye strøer] samt etablering af nye fodpaneler på [indtast samlede meter]. Vi har vedlagt fotos af det eksisterende gulv.
Bedste hilsner”
Hvilken træsort skal jeg vælge?
Når du vælger en træsort til dit trægulv, bør det ikke kun være træsortens udseende, som indgår i overvejelserne. Træsorter har forskellige grader af hårdhed, som det fremgår af nedenstående tabel. Til visse rum er det nemlig vigtigt også at tænke på træsortens hårdhed. I entréen, køkkenet og børneværelset er slitagen særligt stor. I disse rum bør man derfor overveje en træsort med høj grad af hårdhed.
Træsort | Hårdhed* |
---|---|
Ahorn | 4,8 |
Mahogni | 4,6 |
Ask | 4,1 |
Eg | 3,4 |
Fyr | 1,6 |
*: Hårdheden er middelværdien målt på færdige brædder af 15 mm tykkelse. Jo højere tallet for hårdheden er, jo hårdere er gulvet.
Skal jeg også få lagt strøer til mit nye parketgulv
Inden du lægger nyt trægulv bør du overveje, om du også ønsker nye strøer til det nye trægulv. Strøer er lange træstave, der monteres på et råt gulv, eksempelvis et betongulv, for at understøtte et trægulv. Strøer skal gerne være 40-45 mm tykke for at kunne bære gulvet.
Den klare fordel ved et trægulv på strøer eller bjælker, er at man kan isolere under gulvet mellem strøerne/bjælkerne. Dette er særligt en fordel, hvis man gerne vil lægge et trægulv på et betongulv, der fungerer som terrændæk. På den måde undgår man at kulde fra jorden under huset trænger op gennem gulvet. Et gulv med strøer gør det muligt både at varmeisolere og lydisolere, hvilket kan være en stor fordel i visse bygninger. Strøer kan desuden bruges til at gøre et ujævnt gulv plant på en forholdsvis enkel måde.
Gør-det-selv parketgulv
Der er en del penge at spare for dig, hvis du selv kan stå for lægning af parketgulv. Gulvet skal akklimatisere i rummet i 48 timer inden, og du skal sørge for at have fugtsikret, der hvor det skal ligge. Du kan også lægge det direkte oven på et eksisterende trægulv. Du skal lægge brædderne med notsiden mod væggen i rummets længste side. Derfra arbejder du dig ud af og skaber det mønster, som du ønsker.
Hvis du gerne vil slippe for arbejdet, men samtidig få lagt dit nye gulv til en billig pris, kan du få tre tilbud fra håndværkere via vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk. Der går du ind på deres hjemmeside og udfylder formularen om, hvilken opgave du skal have udført, og hvor det er henne i landet. Så får de tre håndværkere til at kontakte dig.
Vedligeholdelse af parketgulv
Dit parketgulv har en levetid på mellem 50 og 100 år, men skal selvfølgelig vedligeholdes løbende. Er der kommet ridser i dit parketgulv, kan du nemt klare det med en slibning af det.
Gulvet er samlet med not og fer, hvilket vil sige, at det bliver svækket, hvis du sliber for langt ned. Inden slibning af parketgulv skal du derfor måle, hvor langt der er ned til fer. Det kan du gøre ved at stikke en tynd spartel ned i en af samlingerne. Du må slibe dit parketgulv så langt ned, at der er 4 mm. tilbage til fer.
Er der kommet hakker i gulvet, er en reparation af dit parketgulv mulig, så du ikke behøver at få et helt nyt gulv. Det samme er tilfældet, hvis dit parketgulv knirker.
Når du skal leve med dit gulv i mange år, kan du godt få lyst til at give det en ny farve. Heldigvis er maling af parketgulv muligt. Så længe dit gulv ikke er fremstillet af tropisk træ, vil malingen binde fint til det.
Kvadratmeterprisen på nyt parketgulv ligger på 1.000-1.500 kr. inkl. moms og montering. Prisen afhænger bl.a. af valg af træsort til parketgulvet samt om opgaven også skal omfatte nyt undergulv, fodlister og fjernelse af eksisterende gulv.
Skal parketgulvet lægges på den traditionelle måde, dvs. med stavparket, frarådes det generelt selv at udføre gulvlægningen. Vælger du parketgulv med kliksystem, kan du godt selv stå for opgaven.