Vinylgulv: Komplet guide med pris per m2 inkl. montering

Vinylgulv er billigt, slidstærkt og vandafvisende. Det gør det til en ideel gulvtype til entréen, køkkenet, kælderen eller badeværelset. Vinylgulv koster ca. 500-800 kr. per m2 at få monteret af en gulvlægger.

Verificeret af fagekspert

Vinyl er et af de mest praktiske, billige og nemme gulvmaterialer at have med at gøre: det er vandafvisende, tåler meget slid og så kræver det ingen vedligeholdelse foruden almindelig rengøring.

Det gør vinylgulvet ideelt til entréen, køkkenet, bryggerset, kælderen eller sågar badeværelset, som kan blive udsat for meget vand på gulvet og slid generelt. Læs vores komplette guide til vinylgulvet og se priser samt tilbud nedenfor.

Få 3 uforpligtende tilbud på nyt vinylgulv

3byggetilbud.dk formidler årligt mere end 65.000 håndværkeropgaver. De kan med sikkerhed også klare din gulvopgave. Når 3 gulvfirmaer konkurrerer om din opgave, er du sikret den bedste pris.

4,6 på Trustpilot

Baseret på mere end 3.000 anmeldelser

Entreprisegaranti

Som dækker fejl og mangler med op til 35.000 kr.

Tilbud i hele landet

Med netværk af flere tusinde gulvlæggere i hele Danmark

Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar i samarbejde med 3byggetilbud.dk

Hvad koster et nyt vinylgulv per m2?

Prisen på et nyt vinylgulv afhænger af en række faktorer, herunder:

  • Om du selv udfører gulvlægningen
  • Om der skal lægges nyt undergulv
  • Om vinylgulvet skal lægges i vådrum eller ej

Den endelige pris vil se ud som følger:

Kvadratmeterpris, inkl. moms
Gør-det-selv (kun materialer)50-200 kr.
Montering af professionel gulvlægger500-800 kr.
I vådrum (med vådrumsvinyl og udført af GVK-Certificeret gulvlægger)700-1.200 kr.

*: Prisestimaterne bygger på en rundspørge af udvalgte gulvfirmaer foretaget i 2024. For prisen på vinyl udført af professionel gulvlægger antages, at der også skal lægges nyt undergulv.

Skal du også have nye fodlister, skal du også huske at budgettere med det. Nye fodlister koster ca. 300-400 kr. per løbende meter, hvis det skal udføres af en gulvlægger.

I hvilke rum er vinylgulv en mulighed?

Du kan i princippet lægge vinylgulv i samtlige af husets rum, selvom der er nogle steder vinylgulv er mere oplagte end andre. Ligesom linoleumsgulv er vinylgulv velegnet i rum med meget slidtage. Det kan f.eks. være rum som:

  • Køkken: fedt, fugt og faldende knive kan hurtigt hærge et trægulv, men vinylgulvet tåler store mængder fugt og er ikke sart for faldende knive.
  • Entré: og generelt rum med megen fodgang.
  • Bryggers: hvor vinyl sagtens kan håndtere den eventuelle fugt og spild, som den måtte blive udsat for.
  • Kælder: idet vinyl tåler vand, er det velegnet som gulvbelægning i kælderen. Vinylgulvet vil nemlig ikke tage skade af vand- og fugtskade i kælderen.

Du skal være opmærksom på, at vinyl godt kan lægges på badeværelse og vådrum. Men her er der tale om en anden form for vinyl – såkaldt vådrumsvinyl – som desuden bør udføres af en certificeret gulvlægger.

Få 3 gratis tilbud på nyt vinylgulv [inkl. montering]
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Vinylgulv til badeværelset

Vådrumsvinyl
Foto: fargerike. Vådrumsvinylgulvet fra Fargerike imiterer terrazzo og er vandafvisende.

Skal du have nyt vinylgulv til badeværelset, skal du bruge såkaldt vådrumsvinyl, og opgaven bør altid udføres af en gulvlægger. Et nyt vinylgulv koster typisk mellem 700-1.200 kr. inkl. moms, men den endelige pris vil afhænge meget af omfanget af arbejdet.

Når du skal have vinylgulv til badeværelset, kan det desuden anbefales, at du vælger en gulvlægger, som er GVK-certificeret. GVK er en uvildig kontrolordning for vådrum med vinyl- og PVC-frie banevare. GVC hører under Gulvbranchen og Dansk Industri, og du har klagemulighed via Byggeriets Ankenævn, hvis arbejdet ikke er udført korrekt.

Gulvfirmaet er underlagt en kvalitetssikringsordning med GVK, og gulvfirmaets medarbejdere er specialuddannede og med svejsecertifikat. Læs mere om GVK-certificeringen på DanskIndustri.dk.

Du kan se mere om, hvordan vinyl lægges i vådrum nedenfor:

Hvad er fordelene ved vinylgulvet?

Vinylgulv har en række fordele, herunder:

Vinylgulv er billigt

Vinylgulv koster 300-400 kr. inkl. moms per m2. Det er billigt, særligt sammenlignet med f.eks. parketgulvet som typisk koster ca. 800-1.000 kr. per m2. Og med vinyl får du tilmed et slidstærkt materiale.

Tåler store mængder fugt

En af fordelene ved vinylgulvet er bl.a., at det – til forskel fra f.eks. linoleumsgulvet – godt kan tåle fugt.

Det gør vinylgulvet ideelt som gulvbelægning i køkkenet, bryggerset eller på badeværelset, fordi det ikke tager skade af fedt, snavs og fugt. Sidstnævnte – gulvbelægning på badeværelset – kræver dog en professionel gulvlægger og en særlig vådrumsvinyl.

Kan lægges ovenpå det eksisterende gulv

Vinyl kan lægges ovenpå det eksisterende gulv. Det underliggende gulv skal blot være jævnt og tørt, inden du går i gang.

Så længe der ikke er tale om vinylgulv på badeværelset eller i vådrum (dette bør nemlig udføres af en fagperson og med vådrumsvinyl), er vinyl derfor et materiale der er særdeles velegnet som gør-det-selv projekt.

Velegnet til gulvvarme

Vinylgulv er velegnet som gulvvarme, fordi den ikke tager skade af den varme, som gulvvarmen afgiver.

Forbedrer akustikken og holder på varmen

Vinyl er et blødt materiale, og det afspejler sig i akustikken. Således er vinylgulvet sammen med linoleum den gulvtype, som har de bedste egenskaber for så vidt angår akustikken – kun overgået af gulvtæppet.

Vinyl er generelt behageligt at gå på, idet det ikke knirker ligesom trægulv. Og så holder vinylgulv godt på varmen.

Nemt at rengøre og vedligeholde

Vinylgulv er ganske nemt at rengøre og kræver nærmest ingen vedligeholdelse. Vedligeholdelsen består sådan set blot af løbende rengøring, som omfatter lidt støvsugning og gulvvask, som man ellers ville gøre på et gulv, som i øvrigt bliver brugt.

Vinyl kræver således hverken løbende gulvafslibning eller -oliering, som det kræves ved trægulv.

Få 3 gratis tilbud på nyt vinylgulv [inkl. montering]
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvad er ulemperne ved vinylgulv?

Mens der findes talrige fordele ved vinylgulvet, er der dybest set kun én ulempe: udseendet. Vinylgulvet slæber stadig rundt på sine negative konnotationer, hvor man i 1980’erne flittigt benyttede vinylgulvet i offentlige institutioner.

Selvom vinylgulvet stadig anvendes i institutioner på grund af sine funktionelle og praktiske elementer, kan man i dag finde vinylgulve i mange design og afskygninger, som bestemt ikke giver disse institutionslignende konnotationer.

Det betyder dog ikke at vinylgulvet passer ind – rent udseendemæssigt – i alle sammehænge. Det er selvfølgelig en smagssag, men i nogle tilfælde bliver vinylgulve fravalgt af designmæssige årsager – til fordel for f.eks. det mere klassiske – omend mindre praktiske – trægulv.

Få 3 gratis tilbud på nyt vinylgulv [inkl. montering]
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Former for vinylgulv

Vinylgulv i kliksystem eller som fliser

Vinylgulv fås i kliksystem, som er nemt selv at lægge. En populær model er Marmoleum, som koster ca. 250 kr. per m2, men der findes mange andre muligheder.

Se i videoen nedenfor, hvordan vinylgulv lægges med kliksystem:

Vinylgulv som banevare

Skal du have lagt vinylgulv som banevare, har du i visse tilfælde mulighed for selv at lægge det. Men skal vinylgulvet svejses, skal du have fat i en certificeret gulvlægger.

Nedenfor kan du se, hvordan vinyl lægges som banevare uden svejsning:

Vådrumsvinyl

Skal du have lagt vinylgulv på badeværelset, bad eller lignende vådrum, skal der anvendes såkaldt vådrumsvinyl. Prisen på vådrumsvinyl ligger omkring 700-1.200 kr. inkl. moms per m2, men prisen vil variere meget af, hvor meget arbejde opgaven omfatter.

Få 3 gratis tilbud på nyt vinylgulv [inkl. montering]
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvad er vinyl?

Vinyl er både et slidstærkt og vandfast gulvmateriale, som er lavet af PVC. Vinyl har bl.a. vundet indpas i de danske hjem som resultat af dets stærke og syntetiske materiale. Sammen med linoleumsgulvet er vinyl en gulvtype, som tåler utroligt meget slid – mere end hvad øvrige gulvtyper tåler.

Vil du have et holdbart gulv, der er nemt for dig at rengøre, er det oplagt for dig, at du vælger et vinylgulv. Det kan bruges i alle rum, men er særligt populært i køkkenet og på badeværelset. Du kan få det i lige præcis det look, som du ønsker.

I køkkenet kan du komme til at spilde vand fra opvasken eller madlavningen, lige som det sker i de fleste familier, at der ryger et glas mælk eller en portion suppe på gulvet. Vinylgulvet kan klare det hele, og du kan derfor bare tørre væsken op med en klud. Derudover er det også rart med et fugefrit gulv i køkkenet, så du ikke ender med at have brødkrummer, ris og couscous i alle fugerne på gulvet.

Vinylgulve er også meget populære at bruge på badeværelset. Det skyldes igen deres vandafvisende evne. Gulvet kan bruges på hele badeværelset – også i brusekabinen. Når du vil have vinylgulv på badeværelset, skal du dog være opmærksom på, at det skal være en professionel, der lægger gulvet. Samlingerne i gulvet skal svejses, så det er helt sikkert, at der ikke kommer vand ned i underlaget.

Få 3 gratis tilbud på nyt vinylgulv [inkl. montering]
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Nem og hurtig rengøring af vinylgulv

En anden grund til, at vinylgulve er så populære i køkkenet og på badeværelset, er, at rengøring af vinylgulve hurtigt er overstået. Til daglig er det typisk nok, at du bare støvsuger gulvet, og når du vil gøre noget ekstra ud af det, kan du vaske det. Til det bruger du bare almindelig universalsæbe og lunkent vand.

Skab det look du ønsker med et vinylgulv

Vinylgulve består af flere lag. Det øverste lag er gennemsigtigt og beskytter gulvet mod ridser, slid og buler. Gulvet kan derfor både holde til, at du trækker en stol henover det flere gange om dagen, og at du kommer til at tabe en stor tung frugtskål på det. Derudover er der også et lag, der danner mønsteret i gulvet, og et beskyttende lag under det.

På grund af opbygningen kan du få vinylgulve i stort set alle farver. Det kan være sort, hvid eller helt ensfarvet i en anden farve. Du kan dog også finde vinylgulve med trælook eller med udseende som mønstrede fliser.

De mange forskellige udseender gør, at du nemt kan skabe det udseende i dit hjem, som du ønsker. Vil du gerne have et slidstærkt og stort set vedligeholdelsesfrit gulv, der ligner et trægulv, kan du få det. Eller vil du hellere skabe en sydlandsk stil med gulv i mønstrede fliser uden at skulle betale en formue for det, kan du gøre det.

Sådan holder du dit gulv pænt

Du behøver stort set ikke at vedligeholde dit vinylgulv. Hvis du sørger for at passe godt på det, kan du have glæde af det i rigtig mange år fremover. Det betyder blandt andet, at du skal sørge for at fjerne pletter fra kuglepenne, farvekridt, skosværte, olie og andre fedtstoffer i en fart. Får du ikke gjort det, kan de danne varige mærker.

Derudover bør du også undgå visse typer af sko og at køre med for eksempel barnevogne på gulvet. Det kan også være med til at afsætte mærker, som du ikke senere kan få af.

Selvom vinylgulve er skabt med et beskyttende lag, er det dog ikke alt, som de kan tåle. Du skal for eksempel passe på med, at der kommer jord og sand ind, da det kan ridse gulvet. Du bør også være varsom, når du løfter tunge møbler henover gulvet.

Inden du skal i gang med at lægge vinylgulv

Der er en række detaljer, du skal have på plads, inden du går i gang med at lægge vinylgulv. Det er først og fremmest, om det skal være et gulv med kliksystem, fliser eller et i baner. Kliksystemet er typisk vinyl, der ligner almindelige gulvbrædder, hvor du sætter dem sammen ved at klikke dem sammen. Det er meget enkelt for dig at gøre det.

Fliserne kan i nogle tilfælde også sættes sammen som kliksystem, men der findes også modeller, der skal limes eller svejses sammen. De er nemme at lægge, da de har en praktisk størrelse og er enkle at skære til. Vinylgulv i baner er typisk fire meter bredt. Det er derfor langt mere uhåndterligt, men typisk også billigere.

Når du har fundet ud af, hvilken type og hvilket mønster du vil have, skal du til at måle gulvet op. Dermed har du styr på, hvor meget vinyl du skal bruge. Det smarteste kan være, at du skaber en model af gulvet i pap. Det er med til at gøre det nemmere for dig at skære gulvet ud bagefter.

Til sidst skal du sørge for, at det underlag, som gulvet skal lægges på, er plant og i et materiale, det er muligt for dig at klistre gulvet fast på. Dit gulv må ikke være i linoleum, vinyl eller have tæppe på, og du skal udjævne alle skævheder, inden du begynder at lægge gulvet.

Få 3 gratis tilbud på nyt vinylgulv [inkl. montering]
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvordan lægger man vinylgulv?

Når du skal i gang med at lægge gulvet, bør du starte inde i midten af rummet, hvis du har valgt et mønstret gulv. Du bør lægge en hel bane, så det giver dig en ide om, hvordan mønsteret kommer til at se ud ude ved væggen. Det kan være, at der skal justeres lidt på det for at få det til at se ordentligt ud. Er det et ensfarvet gulv, står det dig frit for, hvor du vil starte.

Når du når ud til kanten, skal du sørge for, at der er mindst to millimeter ind til væggen, da vinylgulve giver sig. Du kan skjule gabet med en liste.

Alt efter hvilken form for gulv du har valgt, skal du til at lime, svejse eller klikke gulvet. Har du købt gulve i baner, der ikke er lange nok til at dække hele rummet, skal du sørge for, at der er et par centimeter, hvor de overlapper. Det er særligt vigtigt, at du får lavet en flot samling, hvis du har et mønstret gulv.

Lægning af vinylgulv er tilladt for dig selv at gøre i alle rum på nær badeværelset. Der er det et krav, at det er en professionel, der står for det. I badeværelset skal de forskellige stykker vinyl svejses sammen, så det er helt sikkert, at der ikke kommer vand ned til underlaget.

Sådan kan du spare penge på vinylgulve

Hvis du gerne vil spare nogle penge på dit vinylgulv, kan du først og fremmest holde øje med, hvornår der kommer et på tilbud. Det sker løbende, og det handler derfor om, at du er opmærksom – og har tålmodighed til at vente.

En anden mulighed er, at du køber vinylgulv på et restsalg. Der kan du finde forskellige former for rester af materialet, som butikken gerne vil af med. Det er typisk, fordi de er holdt op med at føre den pågældende vare og derfor gerne vil tømme deres lager helt.

Hvad koster vinylgulv per m2 inkl. montering?

Det koster mellem 500-800 kr. inkl. moms per m2 at få lagt vinylgulv af en gulvlægger. Skal du også have fodlister, skal du budgettere med omkring 300-400 kr. inkl. moms per løbende meter.

Kan man bruge vinyl på badeværelset?

Man kan godt bruge vinyl som gulv på badeværelset, men du skal være opmærksom på, at der i vådrum anvendes såkaldt vådsrumsvinyl, som har nogle noget andre egenskaber end almindeligt vinyl og som er en smule dyrere. Dertil skal du være opmærksom på, at man bør anvende en GVK-certificeret gulvlægger til formålet.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse: / 5. Antal stemmer:

Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme denne artikel.

Da du fandt denne artikel nyttig...

Del artiklen, hvis du har lyst!

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel?