

Når du skal vælge nyt gulv til dit hjem, er der mange muligheder – fra klassiske trægulve til moderne vinyl og fugefri løsninger som epoxy. Hver gulvtype har sine fordele og ulemper, og det rigtige valg afhænger af både rummets funktion, din ønskede stil og dit budget.
Læs mere om alle gulvtyper nedenfor og prøv prisberegneren.
Gulvtype | Slidstyrke | Vedligehold | Gulvvarme? [1] | Vådrum? [2] |
---|---|---|---|---|
Trægulv | Høj (kan slibes) | Medium-høj | Nogle typer | Nej |
Klikgulv | Medium-høj | Lav | Ja | Nej |
Vinylgulv | Høj | Lav | Ja | Ja, under visse betingelser |
Linoleumsgulv | Medium | Lav-medium | Ja, under visse betingelser | Begrænset |
Epoxy/betongulv | Meget høj | Lav | Ja, under visse betingelser | Ja, under visse betingelser |
Trægulve er tidløse og giver et naturligt udtryk. Det findes i mange varianter – fra klassiske parketstave til brede planker og eksklusive sildebensmønstre:
Trægulve kan slibes og holde i mange år, men de kræver mere vedligeholdelse end fx laminat eller vinyl.
Monteres typisk enten med not/fjer-samlinger ovenpå underlag eller fuldlimes til undergulvet for ekstra stabilitet.
Klikgulve samles med et kliksystem, så de hurtigt kan lægges uden lim eller søm. De er ideelle til gør-det-selv og findes i flere materialer som trælamel, laminat og vinyl.
Monteres som svømmende gulv ovenpå et underlag eller på et eksisterende, gammelt gulv.
Vinylgulve er slidstærke, vandtætte og nemme at vedligeholde. De egner sig især til køkken, badeværelse og entré.
Monteres enten som banevarer, der limes til undergulvet, eller som kliksystem med svømmende montering.
Linoleum er et naturmateriale lavet af bl.a. linolie og træmel. Det er miljøvenligt, elastisk og behageligt at gå på.
Monteres typisk som banevarer, der limes fast til undergulvet.
Epoxy- og betongulve er fugefri, meget slidstærke og giver et råt, moderne udtryk. De er velegnede til både industri og boliger.
Monteres som flydende belægning, der udstøbes og hærdes – kræver fagfolk.
Et nyt gulv koster typisk mellem 300 og 1.500 kr. pr. m² inkl. moms og montering, afhængigt af gulvtype, undergulvets tilstand og opgavens størrelse.
Se mere om priser for lægning af samtlige gulvtyper i vores artikel her. Prisestimaterne fordeler sig som følger:
Gulvtype | Pris pr. m² | Eksempelpris ved 20 m² |
---|---|---|
Parketgulv | 1.000–1.500 kr. | 20.000–30.000 kr. |
Laminat/klikgulv | 300–700 kr. | 6.000–14.000 kr. |
Vinyl (tørt) | 300–800 kr. | 6.000–16.000 kr. |
Vinyl (vådrum) | 700–1.200 kr. | 14.000–24.000 kr. |
Linoleum | 700-900 kr. | 14.000-18.000 kr. |
Epoxy | 600–1.100 kr. | 12.000–22.000 kr. |
Terrazzo | 1.900–5.000 kr. | 38.000–100.000 kr. |
I vådrum som badeværelse og bryggers er det afgørende at vælge gulvtyper, der kan modstå vand og fugt.
Vinylgulv eller microcement er et populært valg, fordi det både er vandtæt, komfortabelt at gå på og let at vedligeholde. Klinker/fliser er også klassiske, da de er meget modstandsdygtige og ofte bruges sammen med gulvvarme.
I alle vådrum skal der dog udføres korrekt vådrumssikring, og arbejdet skal udføres af gulvlægger med GVK-certificering for at overholde bygningsreglementet.
Kældre har ofte et højere fugtniveau, hvilket gør vinyl og epoxy til de mest egnede gulvtyper. Vinyl giver en blød og komfortabel overflade, som samtidig er fugtbestandig. Epoxy er ekstremt slidstærkt, fugefrit og meget modstandsdygtigt over for både fugt og slitage – derfor er det oplagt til både opholdsrum og hobbyrum i kælderen. Massive trægulve frarådes typisk, da de kan slå sig ved fugtpåvirkning.
Hvis du har gulvvarme, er det vigtigt at vælge en gulvtype, der leder varmen effektivt og kan tåle temperaturudsving. Vinyl og laminat er begge gode valg, da de er tynde og leder varmen hurtigt.
Trægulve i form af lamelplanker kan også bruges, men det kræver, at træsorten er stabil (fx eg eller ask), og at overfladetemperaturen holdes under ca. 27 °C. Producentens anbefalinger skal altid følges nøje, for at sikre gulvets holdbarhed og undgå skader.